Historie

Dannelsen af ninjutsusystemet strækker sig langt tilbage i Japans historie, flere kilder nævner så langt tilbage som 4.300 år, 2.500 år og omkring 100 år (1). På grund af ninjaernes åbenlyse behov for hemmeligholdelse er præcis verificerbare kilder vanskelige, men ninjaerne er også fra omkring 1300-tallet kendt som "Shinobi no mono" ('shinobi' er en anden læsning af kanjiet for 'nin'). Tidligere endnu var de kendt som "rappa" eller "kusa" (græs), som nævnt i Hojo Godai Ki, eller i Kagimono-ki i Koyo Gunkan (2). Prins Shokotu (574-622) brugte Shinobi i dannelse af sin historiske magtbase, ligesom Prins Yamato citeres for anvendelsen af Hensojutsu ninjastrategier i Kojiki fra 714 e.Kr. (3) De tidligste og bedst verificerbare kilder bruger ikke kun disse begreber, men også en lang række andre, som dækkede over samme gren af handlinger, blandt andet 'kancho' (spion) eller 'teisatsu' (spejder). Der er tilsvarende krigsstrategier beskrevet i bogen Tzun Zus "Art of war"..

Ninjaernes baggrund kan være simultan og manfoldig: Tabere fra slag mellem lensherrer, hvor taberne, herunder både krigere og adelsklasse, måtte udvikle nye strategier for at sikre overlevelse, befolkningssegmenter med afvigende trosretning end den herskende statsreligion, flygtninge fra Kinas krige osv. Der findes historier om flygtende generaler og munke fra Kinas, som bragte nye kampteknikker of filosofier med sig til Japan, hvor de integreredes i ryu-ha, der senere ville blive benævnt som 'ninjutsu', f.eks. skolen Gyokko Ryu Koppo Jutsu (5). Ninja blev dog hovedsageligt rekutteret blandt kriminelle og bondestanden-

Ninjutsu er brugt som en betegnelse for ukonventionelle enheders krigshandlinger på mange niveauer, noget som alle krigsførende Daimyo (lensherrer) benyttede sig af, men hvor behovet for disse specialenheders tjenster kan antages at være steget fra 1450 frem til 1615 i en borgerkrigsperiode (Sengoku Jidai) i Japans historie, frem til dannelsen af et stabilt militært politisk styre i form af Tokugawa shogunatet i midten af 1600-tallet. Det er derfor rimeligt at antage, at der har fundes mange variabler over ninjaer, fra simple lejesoldater på freelancebasis til strukturerede klaner med stor politisk indflydelse og egne dagsordner.

Ninjutsu har en åndelig overbygning, 'ninpo', der kan betegnes som et filosofisk overbygning på de fysiske og taktiske teknikker.

De bedst organiserede retninger indenfor ninjutsu/ninpo er udviklet til ryu-ha (kampkunsttraditioner), på linje med andre former for koryu, og videregivet fra generation til generation via en stormester. Hvilke grene der har overlevet til nutiden er der stor debat om, i 80érne var der et globalt ninja-boom i vesten, anført af dr. Masaaki Hatsumi og hans amerikanske elev, Stephen K. Hayes. Sideløbende dukkede der en del øvrige personer op, som hævdede at være stormestre for diverse ninjutsu ryu-ha.

Autencititeten af disse stormestre er umulig, både fordi nogle af disse påkalder sig hemmelighedsperspektivet i forhold til dokumentationen, og ikke mindst fordi der også i dag er stærke konkurrende bujutsu og shindo skoler, der betrgter ninjutsu, som værende i opposition til deres egne organisationer, både filosofisk og ikke mindst økonomisk. Ninjutsu har haft en stor fremgang siden 80érne og den største af organisationerne, Bujinkan, har ca. 250.000 medlemmer på globalt plan, hertil kommer to mindre udløbere, Genbukan og Jinenkan stiftet af tidligere instruktører fra Bujinkan.(6) Med hensyn til Bujinkan har stormesteren modtaget en række anerkendelser i Japan, blandt andet en World Cultual Award fra den nuværende Kejser, samt benævnelse i som antyder en vis accept i det japanske samfund af autencititeten af den gren af Ninjutsu.

Bujinkan Dojo

En af de såkaldte stormestere Masaaki Hatsumi, som er ansvarlig for sin tradition. Han blev lært op af Toshitsugu Takamatsu, som var den sidste, der udførte ninjutsu aktivt.

Efter endt oplæring arvede Hatsumi titlen som Soke (stormester) over de ni skoler, som traditionen udgør. Han kombinerede essensen af de ni skoler og etablerede Bujinkan Dojo.

I starten af 1970'erne fik de første vesterlændinge tilladelse til at deltage i undervisningen, og systemet spredte sig ud over Japans grænser. I dag er Bujinkan Dojo en international organisation med træningssteder spredt over hele verden. Øvrige steder kan man eksempelvis træne ninjutsu ved Genbukan, Toshin-do og Jinenkan. Disse skoler betegnes som x-kan eller Takamatsu-den, eftersom disse udspringer af Masaaki hatsumi/Bujinkan.

Ninjutsu er et af de ældste og sidste tilbageværende kampkunstsystemer, der ikke er blevet moderniseret til en sport. Der er ingen konkurrencer, regler eller vægtklasser.

Kilde: Wikipedia